Claus & Sharon's Travel Blog

Claus & Sharon's Travel Blog

About the Travel Blog / Om Rejsebloggen

We will update the Travel Blog with text and photos as often as possible while we are travelling. Family and friends are invited to comment on our Guestbook.

Vi vil opdatere Rejsebloggen med tekst og fotos så ofte som muligt, når vi er ude at rejse. Familie og venner må meget gerne lægge kommentarer på vores Gæstebog.
Sharon & Claus

En weekend med Mawson og museer

DanskPosted by Claus Ellef Mon, January 19, 2015 05:07:46

20/12/14

Vi er jo egentlig i Adelaide, fordi vi ikke kan komme videre. Togforbindelserne i denne del af Australien er noget begrænset i antal, så vi må vente indtil d. 22., før vi kan komme det sidste stykke til Melbourne. Så nu gælder det om at finde på noget at se. Vi har begge læst adskillige bøger om udforskningen af Antarktis i begyndelsen af 1900-tallet. En af polarforskerne var Mawson, og han kom vist fra Adelaide. En søgning på Google viser, at South Australian Museum har en hel afdeling om Mawson. Så der må vi hen.

Museet er som museet, vi besøgte i Darwin – bare større. Så her afdelinger og udstillinger om Det gamle Egypten og Aboriginals; Fossiler og opaler; Mineraler og meteoritter; Megafauna og pattedyr. Og naturligvis Sir Douglas Mawson. Mawson deltog i flere ekspeditioner til Antarktis både som almindelig deltager og leder. Den mest berømte ekspedition – og Mawsons sidste – startede i december 1911 og blev først afsluttet i 1913, efter flere deltagere havde mistet livet. Udstillingen om Mawson rummer mange af hans personlige ejendele som f.eks. videnskabelige instrumenter, støvler, sovepose af kamelhår, skindhandsker og elefanthue (en kopi og strikkeopskriften kan købes i museets butik) suppleret af breve, papirer og fotos. Der er desuden en model i fuld størrelse af hytten, hvor han og resten af ekspeditionen boede under opholdet i Antarktis. En særlig plads er tildelt Mawsons kniv og halve slæde. Mawson brugte kniven til at save sin slæde over i to halvdele, efter hans to følgesvende var døde på en kortlægningsekspedition i 1912. Med den halve slæde gik Mawson alene mand 160 km. tilbage til hovedkvarteret.


21/12/14

The National Railway Museum ligger i Port Adelaide, og hvad kunne være mere passende efter vores mange og lange togrejser end et besøg her. Så vi går hen til Adelaides gamle station, der ligger nær vores hotel. I dag er en del af den gamle stationsbygning omdannet til kasino, men alle S-tog (metrotog) til Adelaides forstæder har stadig endestation her. Selv om der kun er 5 minutter til næste afgang, og vi ikke ved, hvor og hvordan vi køber billetter, når vi alligevel toget. Som noget usædvanligt for S-tog er togene på denne strækning dieseldrevne og ikke elektriske. Andre strækninger er dog elektrificerede. På en søndag består et togsæt blot af to vogne. Der er heller ikke mange rejsende, der stå på og af toget i løbet af de tyve minutter, turen til Port Adelaide tager.

I Port Adelaide består stationen blot af to perroner, der ligger som en bro henover en firsporet vej. Adgangen til og fra perronerne er handikapvenlig, hvilket betyder ingen trapper (og ingen elevator). Til gengæld er der en uendelig lang rampe, der zigzagger mellem gaden og perronerne. Der tager nogle minutter at forcere rampen, men det er jo godt for kondien – især hvis man skal skynde sig op for at nå et tog. Port Adelaides gader er ligeså mennesketomme som toget, så vi oplever ikke meget på den korte gåtur til jernbanemuseet.

Museet består af to lukkede haller med lokomotiver og vogne fra South Australia. På trods af navnet ”National Railway Museum” er der kun rullende materiel fra denne delstat. Nogle lokomotiver og vogne har selvfølgelig kørt ind i Australiens andre delstater. Oprindeligt var delstaterne selvstændige stater (kolonier) og ikke forenet som i dag. Dette betød, at mange politiske beslutninger blev taget uden hensyntagen til nabostaterne. Dette fik alvorlige konsekvenser for konstruktionen af jernbanerne i 1800-tallet. Man kunne ikke blive enige om en fælles sporvidde! New South Wales anlagde overvejende normalsporede jernbaner (1435 mm). Victoria og South Australia valgte især irsk bredspor (1600 mm), mens jernbanerne i Queensland fik som de første i verden sporvidden 1067 mm. De forskellige sporvidder gav massive problemer for jernbanetrafikken mellem delstaterne. Der måtte anlægges banegårde med forskellige sporvidder, så gods og passagerer kunne flyttes fra et tog til et andet. De fleste steder kunne man nøjes med to forskellige sporvidder, men i Peterborough og Gladstone blev det nødvendigt at anlægge stationer med tre forskellige sporvidder. Alt dette bliver illustreret med diagrammer og ikke mindst lokomotiver og vogne i museets haller. Museets spor er også med 1, 2 og 3 sporvidder, hvilket er interessant og kompliceret.

Tre spændende vogne i samlingen stammer fra ”The Tea & Sugar”. ”The Tea & Sugar” startede i 1917 med at bringe daglige fornødenheder til jernbanearbejderne i færd med at anlægge jernbanen fra Perth til Adelaide. Jernbanearbejderne var helt afhængige af varer fra dette tog, da der ikke fandtes veje i jernbanens nærhed. Efter banens anlæggelse små byer skød op i dens nærhed, så ”The Tea & Sugar” fortsatte med at køre forsyninger til beboerne. I museet er udstillet tre vogne fra toget. En vogn er en rullende bank. En anden er slagterens. Da der ikke var kølerum i toget, blev dyrene (især får) medbragt levende og slagtet undervejs. Den tredje vogn er en rullende købmand. Toget havde også en rullende biograf og i 1970'erne en lægeklinik. I december måned havde ”The Tea & Sugar” en julevogn selvfølgelig med julemand. Det må have været en varm fornøjelse i sommerheden på Nullarbor Plain. Det sidste "The Tea & Sugar" tog kørte i august 1996.

Tilbage på hotellet i Adelaide er det tid for computerarbejde. Værelset har en god men meget dyr internetforbindelse, så planen er at forberede indlæg til bloggen, som vi så kan oploade fra en internetcafé senere i aften. Så mens jeg sætter mig til at skrive, går Sharon ud for at handle en til togrejsen i morgen. Toget har godt nok en buffet/cafévogn, men vi ved ikke, hvad der tilbydes og til hvilken pris. Jeg når dog ikke mange sætninger, før Sharon er tilbage igen. Det er godt sidste søndag før jul, men alle forretninger lukker kl. 17.00! Der er dog et supermarked nær ”Chinatown”, der kan have længere åbningstid. Så vi opgiver computerarbejdet til fordel for jagten på et åbent supermarked. Desværre med et negativt resultat. Alle forretninger i centrum af Adelaide lukkede kl. 17. Vi må sætte vores lid til spisevognen på toget i morgen.